Executive Assistant

Executive Assistant

Vil du være med fra starten, og vil du være med til at præge tingene og se forretningen vokse? Vil du have en spændende stilling i energibranchen og arbejde lige dér, hvor kommerciel forretning møder tekniske projekter?

Executive Assistant med potentiale
Stillingen som Executive Assistent er alsidig og da det er en nyoprettet stilling, giver det dig rig mulighed for selv at udvikle jobindholdet. Vi er et nystartet joint venture imellem Tokyo Gas og det danske energiselskab EWII, og er lige flyttet ind i nye kontorer i Vejle midtby.  Vi er lige nu 10 ansatte i en international blanding, og vi skal sammen vækste betragteligt indenfor de næste par år. 

Derfor har vi behov for dig til at løse en lang række spændende opgaver:

  • Højre hånd til direktøren, med alt hvad det indebærer af praktiske og udfordrende opgaver, som for eksempel: forberedelse af bestyrelsesmøder, planlægning af møder med nøglepersoner og stakeholders indenfor de energiprojekter vi arbejder med samt forberedelse af oplæg til konferencer. Derudover andre praktiske opgaver der sikrer, at vores kontor fungerer godt i dagligdagen.
  • Dokumentionsstyring, da vi løbende skal have styr på alle vores tekniske og juridiske dokumenter. Vi forventer, at du opretter og vedligeholder et struktureret dokumentarkiv – og du må gerne holde dine kollegaer i ørerne 😉
  • Branding- og HR-opgaver, da vi skal have udviklet vores eget unikke brand, herunder også vores employer brand – vores unikke DNA som arbejdsplads. Det betyder, at du blandt andet får ansvaret for at vedligeholde vores hjemmeside samt vores LinkedIn profil og dermed skabe synlighed om vores arbejdsplads. Opgaverne kommer du til at løse i samarbejde med HR- og marketingafdelingerne i EWII-koncernen.
  • Strategisk og organisatorisk udvikling, da vi skal udvikle organisationen, har vi også brug for dit blik for gode forandringsprocesser, og hvis du ydermere kan spille ind med metoder til, hvordan vi kan udvikle forretningen strategisk, så er de også meget velkomne.

Og så er der sikkert nogle opgaver, som vi lige nu slet ikke ved, at vi mangler at få taget hånd om, men med dit blik så ser du sikkert alle behov, og tager de rette initiativer.

Din plads i organisationen
Vi er et internationalt samarbejde, men vores primære aktiviteter bliver i Danmark og det bliver også her du primært skal arbejde. Organisationen er helt flad og du kommer til at referere til Oliver Wolgast, som er CEO. 

”Jeg glæder mig til et uformelt samarbejde med dig. Min ledelsesstil er præget af tillid og i denne stilling vil du prøve kræfter med mange forskellige fagområder, så vi kommer godt fra start med vores nye virksomhed”, fortæller Oliver.

Erfaren PA eller nyuddannet akademiker 
Din uddannelsesmæssige baggrund ikke er ikke afgørende. Det vigtigste er din lyst til at indgå i vores organisation og præge tingene. Et bud kunne være, at du enten er en erfaren PA, som har lyst til nye udfordringer eller, at du er en nyere uddannet akademiker, som har lyst til at udvikle dig og samtidig ikke er bleg for at tage en administrativ opgave. Du har et godt engelsk i både skrift og tale og din person er kendetegnet ved at være proaktiv, har blik for det gode samspil og du motiveres af at få processer til at glide.

Lyder det som noget for dig?
Vil du være med på holdet, så søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til jobbet eller TOWII kan du kontakte CEO, Oliver Wolgast på tlf. 2442 9283 og du kan læse mere om vores spændende virksomhed på vores hjemmeside www.towii.com

Søg stillingen så hurtigt som muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. 

Om TOWI
TOWII er et joint venture mellem japanske Tokyo Gas og danske EWII som blev dannet i 2022. Selskabet ejer i dag 55 MW vind i Danmark, og har som overordnet mål at udvikle op til 1 GW VE projekter i Danmark og det europæiske udland frem til 2030. Selskabet arbejder indenfor projektudvikling med sol, vind og ellagring. Vi har stor fokus på at udvikle projekter der er til fordel for lokalbefolkning, og vi arbejder tæt sammen med lokale beslutningstagere, naboer, lodsejere og andre interessenter. I Danmark arbejder vi efter ”build-and-hold” princippet, dvs. alle projekter vi udvikler i Danmark, vil vi som udgangspunkt gerne bygge og drifte selv.

Det er EWII, der hjælper os med rekrutteringsprocessen, og vi bruger EWII’s rekrutteringssystem, derfor vil du i mails støde på firmanavnet EWII.