Solcelleprojekter
Solceller er en driftsikker kilde til energiI et samarbejde med TOWII, hvor vi beholder ejerskabet på anlægget, behøver du ikke at bekymre dig om uforudsete omkostninger til reparation. I stedet kan du bruge dine penge til at udvikle din kerneforretning.
Elproduktion med hjælp af solcelleparker skal dække mere og mere af vores lokale elforbrug. Eksperter forventer, at vores kapacitet af PV nemt kan tidobles eller mere indenfor de næste 10 år. Solcelleparker har mange fordele. De støjer ikke, de laver ikke skyggekast, og de kan nemt gemmes bag ved en hæk. Dertil kommer at solceller er faldet meget i pris over de sidste par år, så det kan betale sig at bygge solcelleparker i storskala, der kan forsyne mange virksomheder eller hjem på en gang. En solcelle er robust som komponent, der kan serviceres effektivt. Den største udfordring ved solceller i forhold til f.eks. vindmøller er, at de ikke er nær så effektive. En solcellepark der er lige så stor som en vindmølle, producerer kun en fjerdedel af hvad vindmøllen producerer. Og fordi al strøm på et eller andet tidspunkt skal transporteres derhen hvor forbruget er, så er det ikke kun mindre kosteffektivt set fra ejeren af parken, men også fordi der er behov for den samme investering i nettet som ved vindmøllen.
Det er derfor meget vigtigt, at tænke sig godt om, hvor parken står henne, så vi bruger samfundets ressourcer på den mest optimale måde. Mange gange kan det være en mark, fordi der f.eks. er lavbundsjord og hvor solcellerne sikre mindre CO2 udslip fra jorden. Eller fordi der gemmer sig værdifuld grundvand under jorden, der skal beskyttes mod sprøjtemidler.
Og sidst er der et område, hvor solceller virkelig kan komme til gavn for forbrugerne, nemlig på tag. Der er analyser, der viser, at store dele af den udbygning vi står overfor, bør kunne foregå på tagene. Solceller på tag er endnu mindre generende end på jord, og de skåner nettet, fordi forbruget af el forgår lige under taget eller i bygningsmassen ved siden af.
Grunden til, at der ikke er bygget mere endnu, har mange årsager. Første grund er, at solen desværre ikke skinner mere på cellerne, fordi anlægget står på taget, så der er stadig behov for store – rigtige store – tage, for at det kan blive til et moderne effektivt anlæg. Anden grund er, fordi det kort sagt er mere bøvlet. Bygningens tag skal kunne bære et solcelleanlæg, alle skal vide, hvem der har ansvar for hvad, hvis der skulle gå noget galt, servicen er mere krævende, fordi det er sværere at komme til og bygningsejeren har tit fokus på bygningen og vil bruge sine midler på det fremfor elforsyningen. Hos TOWII har vi udarbejdet en løsning, vi kalder for en lokal PPA, hvor det er muligt at installere store solcelleanlæg på tagene og dermed udnytte det grønne potentiale maksimalt for bygningsejeren eller lejeren.

Danmarks største tagbaserede solcelleanlæg på vej
Taulov Dry Ports kæmpemæssige lager- og logistikbygninger bliver snart udnyttet til et fuld-skala solcelleanlæg. Tagfladerne på i alt 200.000 m2 udbygges med et solcelleanlæg svarende til det årlige elforbrug i 4.200 parcelhuse.
Vores nyeste solcelle projekt
Danmarks største tagbaserede solcelleanlæg på vej
Taulov Dry Ports kæmpemæssige lager- og logistikbygninger bliver snart udnyttet til et fuld-skala solcelleanlæg. Tagfladerne på i alt 200.000 m2 udbygges med et solcelleanlæg svarende til det årlige elforbrug i 4.200 parcelhuse.
Vores nyeste solcelle projekt
Danmarks største tagbaserede solcelleanlæg på vej
Taulov Dry Ports kæmpemæssige lager- og logistikbygninger bliver snart udnyttet til et fuld-skala solcelleanlæg. Tagfladerne på i alt 200.000 m2 udbygges med et solcelleanlæg svarende til det årlige elforbrug i 4.200 parcelhuse.