Vores VE-projekt Vester Terp er nu officielt godkendt til at påbegynde planprocessen af Tønder Kommunes Byråd, og vi er utrolig glade for at se et grønt gennembrud i Tønder.
Projektet omfatter 14 vindmøller med en samlet kapacitet på ca. 100 MW.
Med den politiske godkendelse kan vores projekt gå videre ind i en planproces, hvor både en lokalplan og miljøkonsekvensrapport bliver udarbejdet. Disse danner grundlag for byrådets endelige vurdering og godkendelse.
“Tønder Kommunalbestyrelses beslutning om at sende projektet Vester Terp i planproces er en vigtig milepæl for TOWII Renewables. Samtidig er det en vigtig beslutning for den grønne omstilling i Tønder Kommune. Projektet i Vester Terp skaber grundlag for grøn vækst i det lokale erhvervsliv, leverer konkret lokal værdi til borgerne, bidrager til kommunale indtægter og understøtter Danmarks uafhængighed af fossile brændsler. Vi ser frem til det tætte lokale samarbejde, der nu venter,” udtaler Oliver Wolgast, CEO.
Oliver Wolgast, CEO
olwo@towii.com
+45 24 42 92 83
