TOWII Renewables ønsker at etablere en moderne og effektiv vindmøllepark bestående af 5 vindmøller med en totalhøjde på op til 150-165 meter og en samlet kapacitet på ca. 22,5-30 MW placeret ved Aldrup Kær i favrskov Kommune.
TOWII Renewables ønsker at udvikle projektet med fokus på at kombinere ny vedvarende energiproduktion med lokal energiintegration, hensyn til naboer og natur samt langsigtet værdiskabelse i lokalområdet.
Et centralt element i projektudviklingen er samarbejdet med lokale energiaktører og potentielle større elforbrugere i lokalområdet.
TOWII Renewables har i forbindendelse med ansøgningen lavet en hensigtserklæring med Grundfos og Gudenådalens Energiselskab om mulighederne for at skabe en tættere sammenhæng mellem vindenergiproduktionen, det industrielle elforbrug og den elektrificerede fjernvarmeproduktion.
- Projektet: Fem vindmøller ved Aldrup Kær med en forventet totalhøjde på 150 – 165 meter, en samlet installeret effekt på 22,5 – 30 MW og en forventet årlig produktion på 61.000 – 72.000 MWh.
- Synergier: Aktiv udvikling af mulighederne for langsigtede energisamarbejder med Grundfos og GUES, herunder lokal anvendelse af vindenergi, nettilslutning, elektrificeret fjernvarmeproduktion og fleksibel energiintegration.
- Merværdi for lokalområdet: Projektet udvikles med fokus på nabohensyn, naturtiltag, rekreative muligheder og lokal værdiskabelse, samtidig med at der arbejdes for at skabe en stærkere sammenhæng mellem lokal energiproduktion og eksisterende erhvervs- og forsyningsaktiviteter.
Jan Furbo Fuglsang
Senior Project Developer
jafu@towii.com
+45 21 62 05 22
TOWII koncept: værdi for alle
For os handler den grønne omstilling om mere end at rede klimaet. Det drejer sig om, at byrder og gevinster bliver fordelt retfærdigt mellem de mennesker, det handler om.
Selvom der er et behov for mere vedvarende energi, skal projekterne og opsætningen af VE-anlæg håndteres ordentligt, så dem der bliver påvirket lokalt, kan se sig selv i det.
Det er derfor, at vi hos TOWII Renewables arbejder for at skabe lokal forståelse og opbakning, så alle kan få del i værdierne af den grønne omstilling.
Vi tror på fremskridt i fællesskab!
Indsigt
Her finder du relevante oplysninger om projektet og udvikling af vedvarende energi i Danmark.
Projektansøgning
Projektansøgning er udarbejdet og indsendt til Favrskov Kommune. Projekt 21 Vindmøller ved Aldrup Kær.
Projektfaser og status
VE-projekt Aldrup Kær projektfase:

Dialog med lokalområdet
Vi vil samarbejde med Favrskov Kommune i forhold til processen omkring nabo- og borgerinddragelse med henblik på en konstruktiv og løbende dialog med lokalområdet.
Vores tilgang til det gode projekt
Vores tilgang til det gode projekt har fire
centrale holdepunkter:
1) Det skal ikke kun være energiselskaber og lodsejere, der får del i værdien. Projekterne skal også komme naboerne og lokalsamfundet til gode.
2) Vi går i tidlig og løbende dialog med alle involverede parter og sørger for at inddrage lokale perspektiver i projekterne.
3) VE-projekter kræver tilladelse i det lokale byråd. Nogle gange bliver det gjort mindre åbent end andre gange. Vores projekter vil altid være gennemskuelige og tilgængelige for de involverede parter.
4) VE-anlæg betyder noget for landskabet, naturen og naboerne. Forandringer skal altid laves med omtanke, og derfor arbejder vi med sammenhængende projekter, der giver mening på tværs af interesser og områder.
Støjgrænser
Vindmøller må ikke støje mere end de grænser, der står i vindmøllebekendtgørelsen.
Der er både grænser for den ’almindelige’ støj fra vindmøller og en grænse for lavfrekvent støj:
- For boligområder, sommerhusområder o.l.: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s).
- For beboelse i det åbne land: 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s).
For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støj både ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.
Afstandskrav
Der er en fast grænse på 4 gange møllens totalhøjde til nabobeboelse.
Alle vindmøller, der skal opstilles i Danmark, skal være godkendt i henhold til Energistyrelsens tekniske godkendelsesordning. Derudover skal kommunen godkende planen for at opstille en vindmølle eller en gruppe af vindmøller for at sikre alle regler er overholdt.
Ordninger for vindmøller og solceller (VE-loven)
Energistyrelsen administrerer fire ordninger i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ordninger har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmølle- og solcelleparker. Læs mere her.
VidenOmVind
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind – en informationsside om vindmøller og vedvarende energi i Danmark.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister. Læs mere her.
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. På vegne af deres medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien. Hold dig opdateret om den danske og europæiske energisektor, læs mere her.
