Projekt Hajstrup-Stade Vindpark

30/01/2025

TOWII Renewables arbejder i fælleskab med områdets lodsejere på at udvikle et vindmølleprojekt sydøst for Byllerup-Bov. Formålet med projektet er at bidrage til Danmarks grønne omstilling, reducere CO₂-udledninger og understøtte Aabenraa Kommunes bæredygtige ambitioner.

Hajstrup-Stade Vindpark vil bestå af 12 moderne vindmøller med en totalhøjde på op til 185 meter og en forventet installeret generatoreffekt på 7 MW. Vindparken er estimeret til at producere op til 270.000 MWh årligt, hvilket svarer til ca. 60.000 husstandes elforbrug.

Projektet har et stærkt fokus på bæredygtighed, miljøhensyn og lokal forankring, og vi vil sikre, at etableringen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og de bedste praksisser for grøn energiudvikling. Projektet indeholder også et stort potentiale for sektorkobling ved at integrere vindenergi i både fjernvarmeforsyningen og Power-to-X (PtX).

Informationsmøder:
Den 13., 15. og 19. januar 2025 blev der afholdt informationsmøder naboer og lokalområdet.

Bemærk, at der siden afholdelsen af informationsmøderne, er indtrådt en ny lodsejer i projektet, hvilket har medført en ændring i vindmøllernes opstillingsmønster og placering. Derfor vil der være forskel på kortmateriale m.m. ved sammenligning mellem informationsmateriale og den officielle projektansøgning.

Præsentationsmøde for naboer og lokalsamfund – 25. januar 2025

Kasper Lind Christensen
Commercial Project Developer
kach@towii.com
+45 41 65 38 25

TOWII koncept: værdi for alle

For os handler den grønne omstilling om mere end at rede klimaet. Det drejer sig om, at byrder og gevinster bliver fordelt retfærdigt mellem de mennesker, det handler om.

Selvom der er et behov for mere vedvarende energi, skal projekterne og opsætningen af VE-anlæg håndteres ordentligt, så dem der bliver påvirket lokalt, kan se sig selv i det.

Det er derfor, at vi hos TOWII arbejder for at skabe lokal forståelse og opbakning, så alle kan få del i værdierne af den grønne omstilling.

Vi tror på fremskridt i fællesskab!

Indsigt

Her finder du relevante oplysninger om projektet og udvikling af vedvarende energi i Danmark.

Projektansøgning og visualisering

Projektansøgning er udarbejdet og indsendt til Aabenraa Kommune fredag d. 31, januar 2025. Den fulde projektansøgning kan ses her.

Der er pt. ikke udarbejdet visualiseringer, men disse er på vej og vil blive uploadet her på siden, så snart de foreligger.

Myndighedsforløb og status

Projektansøgning er indsendt til Aabenraa Kommune og afventer afgørelse om opstart af planbehandling. Status vil løbende blive opdateret så snart der nyt.

Styregruppe for lokalområdet

Der er endnu ikke udpeget en styregruppe for lokalområdet. Bliver projektet godkendt til igangsættelse af planbehandling, vil en lokal styregruppe blive dannet.

Vores tilgang til det gode projekt

Vores tilgang til det gode projekt har fire
centrale holdepunkter:

1) Det skal ikke kun være energiselskaber og lodsejere, der får del i værdien. Projekterne skal også komme naboerne og lokalsamfundet til gode.

2) Vi går i tidlig og løbende dialog med alle involverede parter og sørger for at inddrage lokale perspektiver i projekterne.

3) VE-projekter kræver tilladelse i det lokale byråd. Nogle gange bliver det gjort mindre åbent end andre gange. TOWII’s projekter vil altid være gennemskuelige og tilgængelige for de involverede parter.

4) VE-anlæg betyder noget for landskabet, naturen og naboerne. Forandringer skal altid laves med omtanke, og derfor arbejder vi med sammenhængende projekter, der giver mening på tværs af interesser og områder.

Støjgrænser

Vindmøller må ikke støje mere end de grænser, der står i vindmøllebekendtgørelsen. 

Der er både grænser for den ’almindelige’ støj fra vindmøller og en grænse for lavfrekvent støj:

  • For boligområder, sommerhusområder o.l.: 39 dB (ved 8 m/s) og 37 dB (ved 6 m/s).
  • For beboelse i det åbne land: 44 dB (ved 8 m/s) og 42 dB (ved 6 m/s).

For begge ovenstående kategorier er grænsen 20 dB for lavfrekvent støj både ved 6 og 8 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj gælder for det beregnede indendørs støjniveau.

Afstandskrav

Der er en fast grænse på 4 gange møllens totalhøjde til nabobeboelse.

Alle vindmøller, der skal opstilles i Danmark, skal være godkendt i henhold til Energistyrelsens tekniske godkendelsesordning. Derudover skal kommunen godkende planen for at opstille en vindmølle eller en gruppe af vindmøller for at sikre alle regler er overholdt. 

Ordninger for vindmøller og solceller (VE-loven)

Energistyrelsen administrerer fire ordninger i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ordninger har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmølle- og solcelleparker. Læs mere her.

VidenOmVind

Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind – en informationsside om vindmøller og vedvarende energi i Danmark.

VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister. Læs mere her.

 

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. På vegne af deres medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien. Hold dig opdateret om den danske og europæiske energisektor, læs mere her.