Er du lodsejer af et større jordareal?
Har du interesse for den grønne omstilling, og ejer du et større egnet jordareal med god afstand til andre beboelsesejendomme, så kan du med fordel overveje at frigøre din jord eller grund til produktion af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg.
Vi hjælper med at beregne om din jord er egnet til solceller eller vindmøller, og hvilken grøn energiform, der er mest rentabel for dig.
Vores koncept går ganske enkelt ud på, at vi køber/lejer din jord, udvikler, opfører og drifter vindmøller eller solcelleanlæg. Det betyder, at du ikke skal tænke på omkostninger til vedligeholdelse og strømsalgsaftaler – men kan bruge dine penge og din tid til at udvikle din kerneforretning.
Lad os tage en uforpligtende snak om potentialet for solceller eller vindmøller på netop din jord. Kontakt os
Søren Kjær, CDO
sokj@towii.com
+45 28 35 73 21
Indsigt
Egnede jord
Hvorvidt din jord egner sig til en vindmøllepark eller solcelleprojekt afhænger af flere ting, der optimerer produktionsforholdene; f.eks. jordarealets størrelse og form, afstanden til transformerstation og øvrige forhold som afstand til beboelse, naturbeskyttede områder, lufttrafik m.m. Alle forhold indgår i en samlet vurdering.
Bevar det gode naboskab
Når vi udvikler vores projekt, har vi en helt særlig forståelse for, hvordan projektet kan hænge sammen med lokale interesser, bl.a. naboer bosat i området. Derfor har vi udviklet vores eget koncept, så vores projekter sikrer, at en fair andel er dedikeret til lokal værdiskabelse.
Ordninger for vindmøller og solceller
Energistyrelsen administrerer fire ordninger i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Ordninger har til formål at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmølle- og solcelleparker.
Læs mere her.
Optimering af projektet
Uanset om vores undersøgelse af et projekt sker på baggrund af en henvendelse fra en eller flere lodsejere eller ud fra vores egen for-screening, så vurderer vi projektpotentialet ud fra et helhedsperspektiv, hvor vi også indtænker en attraktiv økonomi både for lodsejere og lokalsamfund.
Økonomi
Økonomien i grønne energiprojekter er typisk attraktiv sammenlignet med almindeligt jordbrug, men det vil altid afhænge af en konkret vurdering.